Ibrugtagning
Løsn låsen til akku-afdækningen (2), og vip akku-afdækningen (3) op.
Sæt den opladede akku (14) ind i lampehovedet (4), indtil den går hørbart i indgreb og flugter med lampehovedet (4).
Luk akku-afdækningen (3) og derefter låsen til akku-afdækningen (2).
- Når du lukker akku-afdækningen, skal du sørge for, at gummilæben sidder korrekt. I modsat fald kan der ikke garanteres beskyttelse mod støv og stænkvand.
- Pas på ikke at ødelægge batterirumet (12) , når du fjerner batteriet.
- Kontrollér, at pluspolen på knapcellebatteriet peger opad.
Før knapcellebatteriet (11) er helt afladet, vises en advarsel i appen.
For at udskifte knapcellebatteriet (11) skal du løsne låsen til akku-afdækningen (2) og vippe akku-afdækningen (3) op.
Løsn skruen til batterirumslåget (9), og tag batterirumslåget (10) af.
Tag det tomme knapcellebatteri ud, og sæt et nyt knapcellebatteri i.
Luk batterirumslåget igen med skruen.
De grønne lysdioder på akku-ladetilstandsindikatoren viser akkuens ladetilstand. Af sikkerhedsgrunde er det kun muligt at se ladetilstanden, når akku-lampen er slukket.
Tryk på knappen til ladetilstandsindikatoren
eller
for at få vist ladetilstanden. Dette er også muligt, når akkuen er taget ud.
Hvis ingen lysdioder lyser efter tryk på knappen til ladetilstandsindikatoren, er akkuen defekt og skal udskiftes.
Akku-type GBA 18V...

Lysdioder | Kapacitet |
|---|---|
Konstant lys 3× grøn | 60−100 % |
Konstant lys 2× grøn | 30−60 % |
Konstant lys 1× grøn | 5−30 % |
Blinkende lys 1× grøn | 0−5 % |
Akku-type ProCORE18V...

Lysdioder | Kapacitet |
|---|---|
Konstant lys 5× grøn | 80–100 % |
Konstant lys 4× grøn | 60–80 % |
Konstant lys 3× grøn | 40–60 % |
Konstant lys 2× grøn | 20–40 % |
Konstant lys 1× grøn | 5–20 % |
Blinkende lys 1× grøn | 0–5 % |