Arbejdsvejledning

  • Sørg for at overholde de gældende love og materialeproducenternes anbefalinger ved savning af lette byggematerialer.

Kontrollér træ, spånplader, byggematerialer osv. for fremmedlegemer som f.eks. søm, skruer o.lign. før savning, og brug en egnet savklinge.

Tænd el-værktøjet, og før det hen til det emne, der skal bearbejdes. Sæt fodpladen (2) på emnets overflade, og sav gennem materialet med ensartet tryk/fremføring. Sluk el-værktøjet efter afslutning af arbejdet.

Sluk straks for el-værktøjet, hvis savklingen kommer i klemme. Udvid savspalten med et egnet værktøj, og træk el-værktøjet ud.

Fodpladen (2) tilpasser sig med sin bevægelighed til overfladens vinkelposition.

Fodpladen (2) kan forskydes trinløst i længden afhængigt af den enkelte savklingetype og savearbejdet.

Løsn skruerne (13) med unbrakonøglen (5), og skub fodpladen (2) i den ønskede position. Spænd skruerne igen og kontrollér, om fodpladen sidder fast.

  • Kun bløde materialer som f.eks. træ, gipsplader o.l. må bearbejdes ved dyksavning! Bearbejd ikke metalmaterialer ved dyksavning!

Brug kun korte savklinger ved dyksavning.

Sæt el-værktøjet med fodpladens kant (2) på emnet, uden at savklingen (1) berører emnet, og tænd det. Vælg det maksimale slagtal ved el-værktøjer med styring af slagtallet. Tryk el-værktøjet hårdt mod emnet, og lad langsomt savklingen dykke ned i emnet.

Så snart fodpladen (2) ligger på emnet med hele fladen, saver du videre langs med den ønskede snitlinje.

Ved bestemte arbejder kan savklingen (1) også isættes drejet 180°, og el-værktøjet føres, mens det er vendt tilsvarende.

Med elastiske bimetal-savklinger kan fremstående byggeelementer som f.eks. vandrør saves af helt inde ved væggen.

  • Sørg altid for, at savklingen er længere end diameteren på det emne, der skal bearbejdes. Der er risiko for rekyle.

Læg savklingen an direkte mod væggen, og bøj den et stykke ved at trykke på siden af el-værktøjet, til fodpladen ligger an mod væggen. Tænd el-værktøjet, og sav emnet over med konstant sideværts tryk.

Med ophængskrogen (6) kan du hænge el‑værktøjet op på f.eks. en stige. Klap ophængskrogen i den ønskede position.

  • Kontrollér at savklingen er beskyttet mod utilsigtet berøring, når el‑værktøjet er hængt op. Der er risiko for at komme til skade.

Klap ophængskrogen (6) ind igen, når du ønsker at arbejde med el‑værktøjet.

Ved savning af metal bør du påføre køle-/smøremiddel langs med snitlinjen på grund af materialets opvarmning.