Skift af savklinge (se billede D1−D4)
- Tag akkuen ud af el-værktøjet, før du udfører arbejde på det (f.eks. vedligeholdelse, værktøjsskift, etc.). Utilsigtet aktivering af tænd/sluk-knappen er forbundet med kvæstelsesfare.
 
- Brug beskyttelseshandsker, når savklingen monteres. Berøring af savklingen er forbundet med kvæstelsesfare.
 
Anvend kun savklinger, hvis max. tilladte hastighed er højere end dit el‑værktøjs omdrejningstal i ubelastet tilstand.
Brug kun savklinger, der svarer til de tekniske data, der er angivet i denne vejledning, og som er kontrolleret og mærket tilsvarende iht. EN 847‑1.
Brug kun savklinger, der er anbefalet af el-værktøjets producent og som er egnet til det materiale, der skal bearbejdes. Dette forhindrer overophedning af savtænderne ved savning.
Udskiftning af savklinge
- Anbring el-værktøjet i arbejdsstilling.
 - Sving pendulbeskyttelsesskærmen (10) bagud, og hold pendulbeskyttelsesskærmen i denne position.
 - Drej unbrakoskruen (51) med unbrakonøglen (6 mm) (43), og tryk samtidig spindellåsen (31) ind, indtil den går i indgreb.
 - Hold spindellåsen (31) nede, og skru skruen (51) ud med uret (venstregevind!).
 - Tag spændeflangen (52) af.
 - Tag savklingen ud (30).
 - Før langsomt pendulbeskyttelsesskærmen ned igen.
 
Isætning af savklinge
- Savklingen skal anbringes på en sådan måde, at tændernes skæreretning (pilretning på savklinge) er i overensstemmelse med pilretningen på beskyttelsesskærmen!
 
Alle dele rengøres før isætning, hvis det er nødvendigt.
- Sving pendulbeskyttelsesskærmen (10) bagud, og hold pendulbeskyttelsesskærmen i denne position.
 - Sæt den nye savklinge på den indvendige spændeflange (53).
 
- Sæt spændeflangen (52) og unbrakoskruen (51) på. Tryk på spindellåsen (31), indtil den går i indgreb, og spænd unbrakoskruen fast mod uret.
 - Før langsomt pendulbeskyttelsesskærmen ned igen.