Arbejdsanvisninger

Tænd først el-værktøjet, lige inden du påbegynder arbejdet.

Indtag en sikker og stabil arbejdsstilling. Bøj dig ikke for langt forover.

Lad vibrationsflasken trænge ind i det vibrerede materiale med sin egen vægt. Tving ikke flasken.

Undgå at overbelaste motoren og at slangen bukker uhensigtsmæssigt, da den fleksible aksel kan gå i stykker.

Vibrationstiden udgør 10 til 20 sekunder ved hver neddykning. Det vibrerede materiale er tilstrækkeligt komprimeret, når overfladen skinner, og der ikke kommer flere luftbobler. Hvis der vibreres for længe, skilles betonen ad (adskillelse af sand, grus og cement), og det vibrerede materiale mister sin fasthed. Vær derfor opmærksom på, hvordan arbejdet skrider frem.

Sænk vibrationsflasken ned i det materiale, der skal vibreres, med en afstand på mellem 8 og 10 gange vibrationsflaskens diameter, f.eks. vibrationsflaskediameter 25 mm = nedsænkningsafstand 25 cm, vibrationsflaskediameter 35 mm = nedsænkningsafstand 35 cm etc.

Se billede C: X = (8 ... 10) x Ø vibrationsflaske

Ved betonlag, der støbes efter hinanden, skal vibrationsflasken føres 10 til 15 cm ned i det allerede komprimerede underliggende underlag for at opnå god vedhæftning mellem lagene.

Træk vibrationsflasken langsomt ud af det vibrerede materiale, mens motoren kører, så der ikke dannes bobler eller buler i den komprimerede overflade.

Undgå længerevarende kontakt med forskalling eller armering, da det kan beskadige forskallingen, og vibrationsflasken kan gå fast mellem armeringsjernene. Hvis vibrationsflasken går fast, må du ikke trække i slangen.

Ophængskrog (se billede D)

Med ophængskrogen (8) kan du hænge el-værktøjet op på f.eks. et stillads. Vip i den forbindelse ophængskrogen (8) udad.

Klap ophængskrogen (8) ind igen, når du ønsker at arbejde med el‑værktøjet.